(gældende fra 1. januar 2008)
Almindelig journalistik
- Timetakst: DKK 750,00
- Ugetakst: DKK 23.000,00 (for 37 timers arbejdsuge)
PR og informationsjournalistik
- Timetakst: DKK 1.125,00
Ulempetillæg
- Kl.17.00-22.00: Tillæg på 50 procent.
- Kl. 22.00-08.00 samt weekender og på helligdage (med virkning fra dagen før klokken 16.00): Tillæg på 100 procent.
Betingelser
Sidste rettidige betalingsdato er 14 dage efter, at faktura er sendt.
Paralleludgivelse efter afregning
Hvis det journalistiske produkt er afregnet efter satserne for engangsreproduktion i ét medie (trykt eller digitalt, idet digitalt forstås som internet og/eller intranet), og opdragsgiveren derefter ønsker en paralleludgivelse i det samme medies digitale form (idet digitalt forstås som internet og/eller intranet) eller trykte form, skal der rettes henvendelse til Pressecentrum og aftales paralleludgivelse. Ved paralleludgivelse bør der i henhold til praksis på de aftaledækkede freelanceområder betales et tillæg på 12,5 procent af det samlede timeforbrug.
Ophavsret
Pressecentrum har i henhold til lov om ophavsret de ideelle og økonomiske rettigheder til det journalistiske produkt. Det journalistiske produkt må kun anvendes til det aftalte formål. Enhver anden form for videreudnyttelse end den, der er beskrevet i aftalen, skal aftales med Pressecentrum i hvert enkelt tilfælde og honoreres særskilt. Produkter, der genanvendes til samme formål, honoreres med 50-75 procent af førstegangshonoraret. Anden genanvendelse afregnes med 100 procent. Pressecentrum har krav på tydelig navngivning i forbindelse med produktets publicering. Sker det ikke, er Pressecentrum berettiget til en godtgørelse på mindst DKK 2.500,00 i godtgørelse.